Humøret er højt i den lille koncertsal, folk står og snakker med en øl i hånden. Langsomt begynder folk at indtage deres pladser, og lyset bliver dæmpet. Ind træder Rasmus med sin guitar i hånden. Han starter ud med at fortælle en humoristisk historie om sit liv, og skaber en tryg stemning. Så rammer spotlightet ham og det første nummer starter.

Under hele koncerten var han god til at holde humøret højt og man følte sig på bølgelængde med ham. Undervejs lavede han en del sjov med publikum og han var god til at inddrage alle i koncerten.

Efter koncerten kom han ud og snakkede med alle og der var mulighed for at købe nogle af hans cd’er. Det var prikken over i’et på en god koncert, og vi skal helt klart se flere af hans koncerter!

 

//Sofie Fredenslund & Maja Nielsen

En stille torsdag aften i Grenaa by, var der samlet en dejlig, stor portion mennesker i de hellige haller på Kærvej 11. Det var gode gamle Sebastian og hans band der skulle spille en melodi eller to i pavillonen.

 

Dørene åbnede klokken 19:00 og selve koncerten begyndte klokken 20:00. Rasmus og jeg ankom ved en halv otte-tiden og allerede der var der god stemning. Vi lagde hurtigt mærke til at vi nok blev de yngste, og at langt de fleste havde danset sommeraftener væk i deres unge dage, til sange skrevet af aftenens stjerne. Folk fik noget væske indenbords og lige så stille bevægede vi os ind i koncertsalen. Lyset blev dæmpet i loftet og Sebastian trådte alene frem, med et smil op til ørene og hev sin guitar. Han nåede at synge to sange inden hans vidunderlige band trådte frem. De første to sange Sebastian havde sunget alene var nu meget gode, men det var noget helt andet efter bandet kom på scenen.

 

 Det hele gik op i en højere enhed, og publikum rockede med. Der var et hav af lækre guitar, bas og klaver soloer. Super fed koncert og det hele kulminerede i en ekstra lang version af ”Du er ikke alene” hvor hele publikum stod op, klappede og sang med. Et par gik, ikke over, men lige til stregen med dans, jubel og hvad de ellers kunne finde på. Så ja, Sebastian skuffede ikke, men jeg tror det var godt han havde hans band med, ellers var det faldet til jorden. Jeg tror alle gik derfra nynnende, om så det var Hodja Fra Pjort, eller Det Sorte Tegn. Alle havde i hvert fald et smil på læben.

 

//Emil Mathiesen & Rasmus Matthiesen

Pink Floyd Project - en oplevelse der efterlod os hypnotiseret.

Stemningen i koncertsalen er højt til loftet, folk hilser, drikker lidt øl og sodavand. Efter lidt tid begynder folk stille og roligt at finde deres pladser. Lyset bliver sænket, og alt snak stopper med det samme. En enkelt mand stiller sig op på scenen, rampelyset styre ind på ham, han begynder at spille en stille melodi. Folk sidder helt stille og lytter, og så lyder der et brag, og hele bandet går i gang med at spille den første sang.

Mens bandet spiller, køre der nogle små videoklip, der sammen med musikken kan gøre en helt hypnotiseret. Bandet spiller mange af deres kendte sange og folk synger højt med og den store træk ind og ud stolerække ryster faretruende under vægten af de mange tilskuere der vipper med på sangene. Efter 1.5 times tid holder bandet en pause. Folk er opstemt og glade, de fleste snakker om musikken og sangeren. Det er dog her at mig og Mathilde beslutter os for at tage hjem. Men det har sammenlagt været en spændende oplevelse, der har givet mig et nyt syn på Pink Floyd.

//Karen Budtz & Mathilde Melin